Fremtidsværksted

Fremtidsværksted:

“I fremtidsværkstederne, der tålmodigt trænger gennem de lag af behovsforestillinger, der er fremkald af reklamen, og frem til menneskenes dybereliggende egentlige forventninger og håb, danner der sig rigtigere billeder af det, som ‘folk virkelig vil’ end tilfældet er i de traditionelle menings- og holdningsundersøgelser.” (Jungkt & Müllert, s. 118)- Citatet afspejler Jünkt og Müllers ideologiske udgangspunkt med fremtidsværkstederne som demokratiserende proces, hvor de som i fremtiden skal benytte et produkt inddrages i designet af et produkt, og dermed ikke påtvinges produkter og ydelser, der ikke opfylder deres egentlige behov. Hvor Jungks og Müllerts håndbog i fremtidsværksteder for mange nutidige læsere sikkert bærer lovligt meget præg af 70′ernes lommemarxisisme, kan det ikke nægtes at fremtidværkstedet som metode ikke blot forsøger at kortlægge holdninger og meninger, men inviterer brugeren ind i den kreative proces. En tillidserklæring, der om ikke andet kan motivere brugeren og give brugeren en følelse af engagement.Fremtidsværkstedet består af fire faser: forberedelsesfasen, kritikfasen, fantasifasen og virkeliggørelsesfasen. I fremtidsværkstedet tages der udgangspunkt i at brugerne selv skal beskrive de problemer, brugerne oplever i forbindelse med et bestemt tema. Det sker i kritikfasen efter tema er blevet præsenteret i forberedelsesfasen. Dernæst bevæger værkstedet sig over mod at skabe visioner for fremtiden i fantasifasen gennem en proces, hvor de negative udsagn vendes til positive løsninger. I virkeliggørelsesfasen er formålet at omdanne de visionære ideer til realistiske planer og løsninger (Jungkt & Müllert, s. 16). Denne struktur medfører, at brugeren i høj grad definerer indholdet, idet der ikke er predefinerede spørgsmål, og således giver dybde i deltagernes tilkendegivelser. (Lund, s.37)Fremstidsværkstedet varer typisk mellem 6 timer og en weekend (Jungkt & Müllert, s.59-60). Vi fandt hurtigt ud af, at rekruttering af brugere i forhold til en sådan tidsplan i praksis var umulig, men ønskede at inkludere elementer fra fremtidsværkstedet i en fokusgruppe, som typisk varer 1 time. Vi ønskede således, at brugerne i høj grad skulle være med til definere indholdet i fokusgruppen og tog derfor på samme måde udgangspunkt i kritik af det tema, vi ønskede at belyse, nemlig rejseoplevelse med offentlig transport. Vi ønskede således også at inddrage brugernes visionære perspektiv, i det vi spurgte deltagerne, om de kunne forestille jer sig måder at bruge mobiltelefonen til at forbedre rejseoplevelsen. Dette visionære perspektiv, var dog, som det fremgår, bundet til en delvist predefineret løsning, og lægger sig i det henseende tættere op af fokusgruppen.

Fokusgruppe: Fokusgruppen varer typisk en time, og man kan således ikke forvente at nå samme dybde i problemstillingerne som fremtidsværkstedet….

Indirekte metoder:Vi havde behov for hurtigt at opsummere oplevelserne i udsagn, her gav en billedøvelse mening fordi…